Print Mælkebloggen

Højt blodtryk behandlet med medicin giver bivirkninger

Det er forbundet med en del problemstilliner at indtage blodtryksmedicin. Det vil du kunne læse mere om på denne side i fremtiden.

Sådan kan du sænke blodtrykket

Du kan sagtens selv gøre en hel masse for at sænke blodtrykket. Her er et par råd, som du kan prøve. Hvis du ikke allerede har et blodtryksapperat, så kan det være en god investering, at anskaffe dig et, så du kan følge med, fra dag til dag, om de råd du følger også virker.

Drik vand
Start med at drikke vand - rigeligt med vand. Mange blodtrykspatienter får alt for lidt postevand, og det er en skam, da vand er en meget effektiv og samtidig billig metode til at sænke blodtrykket. Hvis du skal op og tisse om natten eller hvis du har hævede ankler, når det er varmt, så kan det også være et tegn på, at du drikker for lidt vand. Vand en nemlig stærkt vanddrivende. Drik gerne ca. en liter pr. 30 kilo kropsvægt.

Få søvn nok
Sørg for at få søvn nok. Sover du for lidt, så stresser du din krop. Et højt blodtryk kan være tegn på for lidt søvn. Vågner du for tidligt, så kan årsagen være væskemangel. Har du svært ved at falde i søvn, så kan årsagen være, at din krop bliver forstyrret af elektromagnetisk stråling m.m. Sluk mobilen, sluk det trådløse netværk, træk stikket ud til fjernsynet og andet elektroninik, som er nærmere end ca. otte meter fra din seng. Så vil du omgående mærke, at din krop bliver mere rolig.

Undgå kaffe
Selv om kaffe indeholder mest vand og også er vanddrivende, så er koffeinen og de mange andre stimulerende stoffer med til at stresse din krop.
Mange inkarnerede kaffedrikkere er ofte blevet glade for at drikke rød te (rooibush), men det frarådes, pludselig at stoppe med kaffen. Så er der nemlig stor risiko for at du vågner op med en knaldende hovedpine næste morgen.

Få eventuelt "bivirkningsfri" behandling
Et alternativ til almindeligt blodtryksmedicin kan være holistiske behandlingsformer som zoneterapi, kinesiologi, homøopati eller akupunktur.
Hvis du ændrer på din medicin bør du altid gøre det i samråd med din læge.

Det diastoliske og systoliske tryk

Blodtrykket måles i millimeter kviksølv (mmHg), da det oprindeligt blev målt med et apperat med kviksølv. Det angives med to tal. Det højeste tryk kaldes det systoliske blodftryk, og det laveste tryk kaldes det diastoliske blodtryk.
Hvis man har for højt blodtryk, så er det ofte begge tal der er for høje. Er det kun det ene tal, så kan der være følgende årsager:

  • Det systoliske tryk (trykket målt i det øjeblik hvor hjertet trækker sig sammen) er det maksimale (øverste) tryk, der er i en pulsåre, lige idet øjeblik hvor blodet presses ud i pulsårerne.
    Det systoliske tryk kan blive for højt hvis man har et indestængt temperement. Så er det især det høje tal, der er højt, så få gjort noget ved det der hidser dig op, og som du ikke kommer ud med. 
  • Det diastoliske tryk (hviletrykket) er det lave (nederste) tryk, som blodet udøver på pulsårens væg, når hjertet slapper af mellem to slag og blodet strømmer frit. Hviletrykket er det vigtigste, da det også er det mest konstante af de to tryk.
    Det Diastoliske tryk bliver ofte for højt, hvis du har svært ved at slappe af. Hvis du har svært ved at finde ro, så er det altså det nederste tal, der ofte stiger. Husk at holde pauser. Tag eventuelt en lur efter middagsmaden.

 

Ovenstående er baseret på erfaringer fra akupunktør Gert Karlson, Grenaa

Se evt. nogle af mine andre hjemmesider:

www.forskning.dk 
(kommer snart)

www.kur.dk

www.komaelk.dk

www.maelkebloggen.dk

www.grak.dk

www.astmamedicin.dk

www.boerneastma.dk

www.kolesterolmedicin.dk

www.sundhedsvaesnet.dk

www.akupunktur-klinik.dk

www.dansksmertecenter.dk

© 2009 blodtryksmedicin.dk